Naturafgræsningsfællesskab ønsker at kombinere afgræsning af fredede engarealer med natur- og kulturformidling.
NATURPLEJE: Naturforvaltningsnetværket Østjylland efterlyser omlægning af støtten til naturpleje.
NATURPLEJE: Er naturen kommet i klemme mellem to myndigheder?
Det nye Landdistriktsprogram skal sikre en god natureffekt.
Vådområdeindsatsen er ét af de få tandhjul i Grøn Vækst, der rent faktisk bevæger sig.
De omsættelige kvælstofkvoter er smertensbarnet i vand- og naturplanerne. De er udset til at sørge for en begrænsning på 10.000 tons ud af de 19.000 tons kvælstof, naturen årligt skal skånes for; men landmændene ønsker kvoterne hen, hvor peberet gror. Selv eksperterne har svært ved at se, hvordan kvoterne nogensinde kan blive løsningen på problemerne med udledningen af kvælstof til sårbare
indre farvande.
Etablering af vådområder kan resultere i langt større reduktioner af kvælstofudledning end de planlagte 9.000 tons årligt. Det var én af konklusionerne på temamødet: Vand og natur skaber synergier i forbindelse med KLs Teknik og Miljø-konference.
Naturstyrelsen, KL og kommunale nøglepersoner mødtes i Vejle for at gøre status efter det første år med vand- og naturplanerne.
I de kommunale naturafdelinger sidder medarbejderne på spring - klar til at gå i gang med en opgave de brænder for: at gennemføre Natura 2000-planerne og dermed være med til at sikre, at Danmark lever op til EUs direktiver; men værktøjskassen er tom.
KL foreslår en tredelt klassifikation af det åbne land, hvor der både er plads til landbrug, vand- og naturbeskyttelse og flersidig landdistriktsudvikling.
Inden sommerferien skal forslag til handleplanerne til Natura 2000 indsatsen i 2013-2015 være vedtaget i kommunerne.
I Kolding Kommune og mange andre kommuner ærgrer politikere og medarbejdere sig over, at opgaven med at finde den uregistrerede beskyttede natur i første omgang ikke er tilfaldet kommunerne; men løbet er ikke kørt endnu, og KL arbejder for at arbejdet med feltregistreringen sendes i udbud.
By- og Landskabstyrelsen anslår, at udgifterne til gennemførelsen af vand og naturplanerne er 15,3 mia. kr. Pengene er endnu ikke kanaliseret ud i kommunerne, hvor natur- og vandafdelingerne ser frem til at få klarhed over opgaven med at realisere planerne.
Hvem skal betale for vandmiljøindsatsen? Spørgsmålet blev blandt andet drøftet på Ferskvandscemntrets konference om natur og vand i begyndelsen af april.
Vandplanerne rummer for alle vandoplande detaljerede beskrivelser af, hvor meget udledningen af kvælstof skal begrænses ved hjælp af specifikke virkemidler. Der er imidlertid ingen sammenhæng imellem, hvor reduktionerne kan opnås bedst og billigst og de anviste virkemidler.
Hvordan hænger det sammen, at miljøministeriet på ene side siger, at vi i Danmark laver en aktiv naturindsats, når datagrundlaget for at måle indsatsen forældes og indskrænkes? Det var ét af de relevante spørgsmål, som blev rejst i forbindelse med Politisk Forum i Silkeborg.
I Aarhus Kommune, Natur og Miljø, har man fundet et naturtilbud, som opfylder en hel række behov for borgerne og kommunen – uden at koste en krone.
Hvor megen tid kan personalet i naturafdelingen spare, hvis de kan registrere data elektronisk, mens de er ude i naturen? Det undersøger Svendborg Kommune samtidig med at de påbegynder en opdatering af registreringen af beskyttede naturområder. Software udvikles i samarbejde med Kort og Matrikelstyrelsen.
Ringkøbing-Skjern Kommune har gode erfaringer med naturgenopretningsprojekter i forbindelse med nedlæggelse af dambrug. Gennem dialog med lodsejerne har kommunens sagsbehandlere opnået bedre natur og gode levevilkår for bl.a. laksene – og udgifterne er overraskende lave.
Peter Bønløkke Adamsen får 27. maj overrakt prisen som årets unge europæiske rådgiver. Det er den europæiske brancheforening for rådgivende ingeniører, EFCA, der uddeler prisen.
Naturstyrelsen satte punktum for maj med er konference om vandplanernes faglige grundlag. Debatten om Det faglige grundlag for regeringens vandplaner og Naturstyrelsens ønske om at bringen parterne sammen var baggrunden for konferencen.
Miljøcenter Århus har med EUs vandrammedirektiv i hånden fuldstændig forbigået søer, som Silkeborg Kommune har udpeget til at være oplagte fosforprojekter i vandplanen.
En erfagruppe med medlemmer fra en række jyske kommuner har taget fat på at løse problemerne omkring de manglende miljøgodkendelser til en stor del af de danske ferskvandsdambrug.